5-Korns Boller


Opskrift giver ca. 1080 g. dej.
2 ½ dl. Vand eller mælk evt. halv af hver.
1 æg
50 g. gær
45 g. sukker
5 g. salt
100 g. smør eller margarine (stuetemperatur)

200g 5-korns blanding
Ca. 750 g. hvedemel, da mel kan svinge en del i vandoptagelse kan det forekomme, at der skal tilsættes mere end opskriften anviser. Dejen skal være behagelig at arbejde med, så den må ikke være klisteret.
Fremgangsmåde.:Uanset hvad vi laver i køkkenet eller ved grillen er det altid en god ide, at alle ingredienser er vejet af inden vi begynder at ælte dejen.

Kog 5-kornsblandingen i ca 5 min si vandet fra og lad den afkøle
Kom mælk/vand, æg og gær i en køkkenskål eller en køkkenmaskine og opløs gæren.
Tilsæt sukker, salt og smør/margarine.
Tilsæt melet, hold dog lidt tilbage, til at justerer konsistensen med.
Æltes dejen i en køkkenskål, tages dejen op når den er sammenhængende og æltes videre på køkkenbordet.
Æltes dejen i hånden er det en god ide, at krydsælte med begge hænder (skiftevis med højre og venstre hånd) - tryk med højre hånds håndrod ned i dejen samtidig med, at dejen presses væk fra kroppen, dejen vil under denne fremgangsmåde rulle - således, at der kommer spænd i dejen.
Samme fremgangsmåde bruges med venstre hånd.
Når dejen føles spændstig, glat og ens i struktur er dejen æltet tilstrækkelig.
Læg dejen, tildækket med et stykke plastik i lidt mel på køkkenbordet.
Da der er ret go' gang i bløddejen pga. gær og sukkermængden er 15 min. tilstrækkelig i hviletid.
Dejen kan nu forarbejdes til det man ønsker at lave.
Dejen skal efter hæve i ca 45 min inden den bages af ved 200°c i ca 8-10min